Bøger / faglitteratur til børn

Solen, Jorden og Månen


Beskrivelse


Om Solen og planeterne, jorden og dens bevægelse, Månen, Mars og universets stjerner. Kort, let tekst ledsaget af farvefotos.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2002

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 10. okt. 2002

Her er mere fakta-læsning til de første læsere. Med et lixtal på ca. 10 fortælles kort og præcist om Månen, Mars, Solen, Jorden og stjernebilleder. Bogen er i et lille handy, kvadratisk format og med stift bind der øger levetiden for en bog som denne, der vil gå gennem mange elevers hænder. Forsiden er i en smagfuld rød-brun nuance og viser et totalbillede af solen. Bogen hører til serien Første Fakta og er oplagt til fagligt læsekursus, og da emnet er populært vil den også blive valgt til lystlæsning. Opslagene er ens opbygget med tekst på venstre side og et tilhørende farvebillede på højre. Teksten er sat med store læsevenlige typer og opdelt i små blokke, centreret på siden. Man har valgt at orddele med en lodret streg - hvilket kan betyde at nogen vil synes at teksten er sværere at afkode. Forfatterparret har tidligere stået bag bøgerne: Hjorte, Vulkaner og Orkaner fra samme serie.