Kriminalroman. To politifolk med speciale i japanske forhold afslører under opklaringen af et mord, at japanske koncerner bruger alle midler for at skaffe sig magten over USA's økonomi og teknologi.
Crichton har efterhånden bevæget sig i mange genrer, og også denne gang er han på ny boldgade: den økonomiske thriller. Temaet er handelskrigen mellem Japan og USA, og det er Crichtons klareformål at skrive en advarsel til de politikere, der lader stå til, mens amerikansk industri bliver opkøbt af japanske firmaer. Bogen er i sin form en krimi: to politimænd med speciale i japanskeforhold skal opklare et mord begået under indvielsen af et nyt stort japansk forretningskompleks. For at opklare sagen må de sætte sig grundigt ind i bådejapansk kultur og handelspraksis. Bogenfungerer glimrende som krimi og spændingsbog. Selv om de lange udredninger og mange forklaringer af og til virker lidt påklistrede så er handlingen meget medrivende og opklaringsarbejdet megetoriginalt. Der er dog vel meget Sherlock Holmes-genialitet over den ene 'helt'. Det er imidlertid tydeligt, at krimien kun er en valgt ramme - noget forfatteren også vedgår sig i efterordet, og enlang bibliografi overhandelskrigslitteratur (der også registrerer eventuelle danske udgaver), understreger vigtigheden af det rent faglige indhold.
Denne spændingsroman af M.C. udkommer nu i en fjerde dansk udgave, der er identisk med de tidligere udgaver - dog med en noget mindre skrift. Romanens ærinde er opklaringen af en sag om økonomisk kriminalitet med politimændene Peter Smith og John Connor som hovedpersoner. På grund af et mord på en ung, smuk escortpige i et japansk firmas hovedkvarter i Los Angeles bliver de, som kendere af Japan, tilkaldt til opklaringsarbejdet. Herunder beskrives Japans økonomiske politik, og der fremkommer afsløringer af Japans kontroversielle opkøb af amerikanske virksomheder. Bogen afsluttes med et efterskrift af forfatteren med en anbefaling om at læse videre om dette emne i litteraturlisten. Et vanskeligt emne som økonomisk politik mellem Japan og USA behandles i denne roman i fiktionens form, men på en troværdig facon og med et interessant perspektiv. Opklaringen af mordet på pigen er spændende læsning, der er fint integreret i romanens emne. Originaludgaven udkom tilbage i 1992, men miljøet og emnet for romanen virker stadig aktuelt.