Bogen er den første i en dansk serie om astronomi, verdensrummet og mennesket. Først fortælles om solens opbygning og om de processer i solens indre, der danner lyset. Om hvordan lyset nårfrem til Jorden. Dernæst om solvarmeanlæg, solceller, fusionsenergi, lysets natur og spektralanalyse. Til sidst et kapitel om atomets opbygning. Fagudtryk og -begreber bliver forklaret både førstegang, de optræder i teksten og i den fyldige ordforklaring bagest. Det er en fortrinlig bog. Man skal virkelig være oppe på mærkerne for at følge med, men forfatteren evner at formidle detvanskelige stof på en så anskuelig og interessevækkende måde, at man efter læsningen sidder tilbage med indtrykket af at være blevet en hel del klogere. Teksten er sat i tre spalter,illustrationerne består af velvalgte, tydelige fotografier, mange i farver og fine, illustrative tegninger. Bemærkes skal det også, at bogens udførelse er usædvanlig fint håndværk. Bogen vil medudbytte kunne anvendes på egen hånd afinteresserede elever i vore ældste klasser, men da den trods alt er ret svær, vil den fungere bedst i forbindelse med fysik- og matematikundervisningen på 10.klassetrin. Den er blevet til i forbindelse med et udviklingsprojekt i Skagen. Det bliver spændende at se resten af serien.