Bøger / faglitteratur / erindringer

Solgt


Beskrivelse


Beretning om en engelsk teenage-pige og hendes søster, der af deres arabiske far bliver sendt på en rejse til Yemen, men det viser sig, at faderen har giftet dem bort.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2010

af

af

Vera Hollerup

d. 8. nov. 2010

Denne bog henvender sig til voksne, som interesserer sig for dokumentariske dramaer, men kan også interessere unge. Forsiden signalerer med al tydelighed, at bogen handler om undertrykkelse af unge muslimske kvinder. Det enkle ikonografiske billede af et tildækket kvindeansigt, hvor man kun ser de desperate bedende øjne, virker stærkt og appellerende.

Den unge Zana Muhsen har fortalt sin egen historie til en engelsk skribent, Andrew Crofts. Fortællingen begynder i England i 1980, hvor den 16-årige Zana af sin far bliver sendt til hans hjemland Yemen på en tilsyneladende spændende ferie. Det viser sig, at faderen så at sige har solgt hende. Kort tid efter lider søsteren, Nadia samme skæbne. De bliver ført ud til en øde og primitiv egn langt fra den civiliserede verden, og her lever de en slidsom og slaveagtig tilværelse, der indbefatter frihedsberøvelse og voldtægter. Det tager 8 år, før Zana vender tilbage til England, og hun bliver nødt til at efterlade sin lille søn og sin søster i Yemen. Bogen er veldisponeret med mange gode detaljer om det primitive og fattige liv i Yemen og de muslimske mænds dobbeltmoral og forkvaklede kvindesyn.

Bogen har været udgivet tidligere, Vega, 1991. Læsere af denne bog vil også være interesseret i Ikke uden min datter, 1989 af Betty Mahmoody.

Fængende bog om en anden verden og kultur, som er vidt forskellig fra vor egen.