Bøger / skønlitteratur / roman

Solospring


Beskrivelse


Amalie forlader sin mand. Børnene er på efterskole og Amalie har alt for længe undgået at mærke efter, hvordan hun egentlig har det. Da hun køber et gammelt hus på en lille ø, får hun endelig ro til at mærke sig selv og finde kærligheden igen. For alle, der læser hverdagsfortællinger, kærlighedsromaner og dansk feel good.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2024

af

af

Maria Sjøblom

d. 14. juni 2024

Amalie forlader sin mand. Børnene er på efterskole og Amalie har alt for længe undgået at mærke efter, hvordan hun egentlig har det. Da hun køber et gammelt hus på en lille ø, får hun endelig ro til at mærke sig selv og finde kærligheden igen. For alle, der læser hverdagsfortællinger, kærlighedsromaner og dansk feel good.

41-årige Amalie bliver lokket med ud at springe i faldskærm, men kan ikke mærke noget som helst. Dét bliver en øjenåbner og kræver en tur til lægen for at snakke alvorligt om udbrændthed, søvnløshed og en længerevarende sygemelding fra jobbet som skolesekretær. Amalie og hendes mand har snart kobberbryllup, men hun forlader ham og køber impulsivt et gammelt hus på en nærliggende ø. Børnene er alligevel på efterskole og Amalie har svage erindringer om barndommens lykkelige somre på øen. Mens både hendes eksmand og familien ser undrende til, sætter hun husets gamle pottemager-værksted i stand, afdækker gamle hemmeligheder og møder måske endda kærligheden igen.

Skøn og hjertevarm hverdagsfortælling om at bryde op og kæmpe for lykken. Øens sjove personligheder gør læseoplevelsen underholdende, mens man hepper på, at Amalie holder fast i drømmen om et bedre liv.

Hvis der skal mere ramasjang på selvrealiseringen og drømmene om et nyt liv, må du endelig ikke gå glip af Je m'appelle Agneta af Emma Hamberg.