Bøger / skønlitteratur / dramatik

Som brødre
Galileo Galilei
Homers drøm


Beskrivelse


Tre skuespil med krig og familieskab som tema.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Wendelboe

2007

Stykkerne henvender sig til yndere af moderne internationalt politisk teater.

Dejan Dukovski (f.1969) er makedoner, og hans værk er præget af volden og krigen i hans land. I Som brødre mødes to brødre, der har været adskilt, under en krig, hvor de har tjent hver sin hær, i et øde ingenmandsland. Hvis de fanges, vil de blive behandlet som fjender eller desertører. I en stil, der kan minde om det absurde teater, hvor replik-rækker kan køre i ring igen og igen, genoplever de, de mindes og fortæller om oplevelserne siden de sidst sås. Det er en brutal virkelighed, der rulles op, men der er også humor i de Palle alene i verden-oplevelser, de har på restaurant, kasino, teater, hvor de frit kan betjene sig selv. De ender med at kaste sig i floden, da hærene nærmer sig. "Noget tager dem væk", hedder det til slut. Både den mindre enakter Galileo Galilei og monologen Homers drøm beskæftiger sig med krigstemaet. Det er intens, pågående dramatik; alle har været opført i Danmark.

Af Dukovski foreligger allerede Episode og Englesyn og På den anden side, og de nye tekster ligger i klar forlængelse af disse og vil tiltrække samme læsere.

Krigens brutalitet og absurditet er tematikker, som verden i vor tid igen og igen brutalt tvinger os til at forholde os til. Dukovskis dramatik har dermed bud til alle, der vil opleve dette spejlet i vedkommende dramatik.



Informationer og udgaver