Bøger / faglitteratur

Som du tænker


Beskrivelse


Hjælp til selvhjælp, ud fra teorien om at vi ud fra vores tanker skaber vores egen opfattelse af virkeligheden og dermed også grundlaget for vores relationer til andre mennesker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2002

af

af

Lone Fosdal

d. 23. sep. 2002

Denne lille bog udkom på engelsk for 100 år siden. Den er tidligere (1992) udgivet på Strubes forlag under titlen Tankens energi. Bogens budskab er: du er hvad du tænker, og ved at ændre dine tanker kan du påvirke dit liv. Det gælder både hvad angår materielle forhold, helbred, præstationer, lykke og sjælelig balance. Et par citater: "Et menneske ender ikke i rendestenen eller i fængsel på grund af skæbnens eller omstændighedernes tyranni, men ad usle tanker og nedrige lysters vej" og "Gode tanker og handlinger kan aldrig frembringe dårlige resultater ; dårlige tanker og handlinger kan aldrig frembringe gode resultater". På engelsksprogede hjemmesider har jeg set folk fortælle at denne bog har haft stor indflydelse på deres liv, at de læser den igen og igen. Allen omtales som grundlægger af begrebet selvudvikling - bogen er således den første af den stadig voksende strøm af bøger om personlig udvikling. Jeg må indrømme jeg ikke rigtig har blik for dybden i bogens udsagn, snarere finder jeg at en del af dem er præget af at have rod i en anden tid. James Allen har skrevet flere bøger, men det er denne titel der henvises til alle steder. Den kan hentes på nettet på engelsk.