Endnu et bidrag til den senere tids strøm af historisk-biografiske romaner. Hovedpersonen er Thomasine Buntzen, gift Heiberg, senere gift Gyllembourg. Forfatteren leder os med hende hjemmevantog med.naturlig indlevelse gennem datidens kulturelle miljø og viser gennem hendes vågne iagttagelsesevne datidens sociale og etnologiske forhold. Romanen følger hende fra barndommen i Københavnsbedre borgerskab og skildrer letløbende og stilistisk særdeles elegant hendes voksenliv blandt byens litterære spidser splittet mellem de tre mænd, der tryllebandt hende så fuldstændigt: vejlederenHeiberg, elskeren Gyllembourg og den forgudede søn Johan Ludvig. Vi oplever gennem Thomasines skarpe blik og tunge hendes higen efter anerkendelse til sig og sine tre mænd, baseret på loyalitet,stormende forelskelse og moderstolthed, hendes egen forfatterdebut i en ret høj alder, livet hos Johan Ludvig og Johanne Luise, sorgen og ensomheden efter barnebarnet Georgs død, men også smittendelattermildhed ogfornøjelser. Her er både følsomhed og friske pust. Den fascinerende roman griber læseren og giver lyst til at fortsætte i bogens kilder. Bogen appellerer til samme store læserskaresom Willumsen: Marie og Stangerup: Christine og vil givet også nå den. Meget flot og sikker romankunst.