Cherry bomb
Tyler, the Creator
Emneord
Anmeldelser (3)
Soundvenue
d. 7. dec. 2018
af
af
Nicklas Krarup Larsen
d. 7. dec. 2018
"I god overensstemmelse med de kulsorte tankebaner fra tidligere udgivelser, er et af de gennemgående temaer på 'Some Rap Songs' blod. Og med sin fars død for snart et år siden, den gode ven Mac Millers nylige overdosis og den konstante kamp mod depression, er der ingen tvivl om, at Earls sjæl stadig bløder ... Trods et hårdt år for Earl Sweatshirt lever 'Some Rap Songs' ikke af det samme mørke som tidligere udgivelser, og rapperen viser flere steder en modning og accept af sine problemer med angst og depression".
Politiken
d. 7. dec. 2018
af
af
Lucia Odoom
d. 7. dec. 2018
"På [Earl Sweatshirts] nye album, 'Some Rap Songs' (...) sidder [han] midt i et tab. Hans sydafrikanske far gik bort i januar efter lang tids sygdom ... På 'Some Rap Songs' han har forskanset sig i musikken, og det er der kommet et rørende og smukt hiphopkludetæppe ud af ... Han væver med electronica, tung klassisk hiphop og elegante samples og kaster med håndtegn til virtuose producere som J Dilla, Madlib og Flying Lotus. Hans snøvlede og berusede rim er indhyllet i brud af afrobeat fra 1970'erne, gamle soulplader, filmscener og Earl, der taler om angst og depression, mærkbare kriser og nederlag, der ikke vil gå over ... Det her er et af årets bedste værker om sorg".
Information
d. 21. dec. 2018
af
af
Nikola Nedeljkovic Gøttsche
d. 21. dec. 2018
"Titlen på den 24-årige Los Angeles-rapper Earl Sweatshirts nye album, Some Rap Songs, lyder næsten mere opgivende og præget af ligegyldighed end den forrige udgivelse, I Don't Like Shit, I Don't Go Outside. Et træk, der også gælder musikken: Der er ingen omkvæd eller egentlig dynamisk opbygning i sangene, der for størstedelens vedkommende desuden varer under to minutter og i gængs forstand heller ikke kan kaldes velproducerede. Lydbilledet på samtlige numre består næsten udelukkende af krøllede jazzfragmenter i loop under en døsig vokalpræstation. Ingen hårdtslående basslag, smækkende perkussion eller driftig puls. Intet umiddelbart blik for detaljen - blot et mudret lydindtryk af støvet vinyl ... Derfor er det åbenlyst ikke et album for alle hiphophoveder - for der findes hverken hits, singler eller fængende melodier, blot et sorgtungt og angstplaget helhedsindtryk".