Bøger / skønlitteratur / roman

Sommer i Applemore


Beskrivelse


Efter en enkelt lidenskabelig nat i storbyen med den lækre forretningsmand, Rob, kan Charlotte tilfredsstillet vende tilbage til sin blomstrende hytteudlejningsvirksomhed i Applemore. Men så står han pludselig midt i det hus i Applemore, hun altid har drømt om at købe. For fans af feel good-romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 14. juli 2023

Efter en enkelt lidenskabelig nat i storbyen med den lækre forretningsmand, Rob, kan Charlotte tilfredsstillet vende tilbage til sin blomstrende hytteudlejningsvirksomhed i Applemore. Men så står han pludselig midt i det hus i Applemore, hun altid har drømt om at købe. For fans af feel good-romaner.

I den hyggelige, skotske landsby, Applemore, arbejder Charlotte benhårdt på at skabe sin egen virksomhed, så hun ikke skal være afhængig af sine søskende. Hun udlejer med stor succes ferieboliger i det skotske højland, og nu har hun fået øje på et skønt hus, som hun bare må eje. Men den excentriske ældre dame, der ejer huset, har svært ved at beslutte sig for at sælge. Derfor må Charlotte indvilge i at passe huset og alle dyrene i 3 måneder, så ejeren kan bedømme, om Charlotte vil være den rigtige fremtidige ejer af huset. Men ikke nok med det, Charlotte skal dele huset med den irriterende forretningsmand, Rob, som hun har haft en enkelt lidenskabelig nat sammen med.

Tredje bind i den hyggelige feel good-serie, som starter med Vinter i Applemore, handler om at turde lukke kærligheden ind i stedet for kun, at fokusere på sine egne mål her i livet. Rachael Lucas er en mester til at beskrive den hyggelige landsbystemning, så man rigtigt kan drømme sig væk fra hverdagens trummerum.

Udfordringerne ved pludselig at skulle bo sammen med en fremmed, finder du også i Kristin Emilssons hyggelige Julen ifølge Julia.