Mille er blevet single, keder sig i jobbet som instruktørassistent og har fået stjålet sin idé til et meget personligt filmmanuskript. Men en dag kommer hun forbi et ledigt butikslokale og beslutter sig for at åbne en boghandel i stedet. Måske bliver det vejen til lykken? Til fans af sexede kærlighedsromaner med feel good-stemning.
Mille er træt af filmbranchens mange mandschauvinister, hun er lykkelig ny-single og kørt død i jobbet som instruktørassistent. Heldigvis har hun sine skønne veninder og lidt penge på kistebunden. Men en ny drøm opstår, da hun en dag går forbi et ledigt butikslokale, hvis indgang omkranses af en stor blåregn. Mille kaster sig ud i at åbne en boghandel fyldt med sine yndlingsbøger. Butikken går godt, og hun bliver hurtigt en del af det nære lokalmiljø og venner med de andre forretningsdrivende. Da Mille møder barndomskæresten Silas igen, bliver hendes hjerte sat i brand. Men Silas har ikke tænkt sig at slå sig til ro, og desuden har hun et opgør at tage med den mand, der stjal hendes historie og omdannede den til et kæmpe Netflix-hit.
Skøn kærlighedsroman fyldt med både sex, københavnsk feel good-stemning, masser af gode bøger og et me too-lignende opgør med en chauvinistisk filmbranche. Danske Johanne Bille vil rigtigt meget med denne roman, men underholdende er det bestemt i dette 1. bind i en ny serien om "Boghandel Blåregn".
Nyd også Kiley Dunbars Ferieboghandlen.