Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Sommer i Grønnedal


Beskrivelse


Pegebog. Det er varmt i vejret, da Postmand Per kommer rundt i byens sommerliv. Han afleverer pakker og breve, som mange har ventet på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Torben Bråe Olesen

2006

To kvadratiske pegebøger om Postmand Per med kraftige papsider. Der bruges fotos, der dækker et dobbelt opslag pr. styk med to til fire linjers tekst indsat i beigefarvede bokse. Der er seks dobbeltopslag pr. bog. Billederne er gode, skarpe og velfungerende i forhold til teksten. Sproget er præcist og beskrivende. Der bruges næsten kun hovedsætninger, to linjer pr. dobbeltopslag i Postmand Per fra Grønnedal, der helt enkelt beskriver Postmand Per og hans arbejde og by. Dette er den enkleste og mest vellykkede af de to bøger. I Sommer i Grønnedal er der mere tekst, fire linjer pr. dobbeltopslag. Der bruges også dialog. Teksten er lidt snakkende, men stadig et ret enkelt sprog der passer godt til billederne. Det er varmt i vejret da Postmand Per kommer rundt i byens sommerliv. Han afleverer pakker og breve, som mange har ventet på. Det er to joviale og hyggelige pegebøger, der kan bruges sammen med små fans af tv-serien. Selvom billederne er gode og enkle er der en vis kompleksitet i dem i forhold til de allermindste børn, der begynder at bruge bøger, til gengæld er der mange gode muligheder for samtale og sproglig udvikling i billederne med børn fra cirka 1 1/2-2 år og op til 4 år. Gode forsider med store tydelige portrætfotos af Per passer bedre til indholdet end den lidt rutineprægede bagsidetekst, som enslydende går igen på begge bøger.