14-årige Camille og hendes mor flytter ind hos moderens nye kæreste, Peter. Camille er bestemt ikke tilfreds, men både Peter og hans søn, Oliver, er rigtigt søde. Især Oliver. Ungdomsbog om forældre, forelskelse og skilsmisseproblemer. For piger mellem 13 og 16 år.
Camille hader sin mor eller hun forstår hende i hvert fald ikke. Kort tid efter forældrenes skilsmisse bestemmer moderen, at hun og Camille skal flytte fra deres lille lejede lejlighed og ind hos moderens nye kæreste, Peter. Peter har en stor strandvejsvilla med pool og Camille får et kæmpe værelse i kælderen, hvor sønnen Oliver også har sit værelse. Oliver kæmper med gymnasiet, men har en både sød og lækker kæreste, der hedder Lina. Camille ved godt, at det ikke nytter noget at forelske sig i Oliver, men Lina rejser på udveksling til USA!.
Skøn og vedkommende ungdomsbog, som virkelig emmer af romantik samtidigt med at den også formår at beskrive de mange følelser, forældrenes skilsmisse medfører. Romanen er fortjent vinder af Gyldendals romankonkurrence "Det der kærlighed" i 2019. Den indtagende forside vil lokke mange læsere til med sin inspiration fra forsidebilledet på John Greens En flænge i himlen.
Sissel Bjergfjords I love LouiseTigerhjerte og Lise Lilladsens Tigerhjerte har samme tema og kan varmt anbefalesSissel Bjergfjords I love Louise og Lise Lilladsens har samme tema og kan varmt anbefales.