Bøger / skønlitteratur / slægtsromaner

Sommerens hemmeligheder


Beskrivelse


16-årige Maddys og 28-årige Chloes skæbner forbindes over 7 årtier, da Chloe hyres til at fotografere Maddy til en kommende bog. Mødet bliver skelsættende for dem begge og snart oprulles gamle familiehemmeligheder, tragedier og kærlighedshistorier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2019

af

af

Christine Christensen

d. 14. aug. 2019

"Krig er som kærlighed. De er begge udødelige. De kan være væk. Måske glemmer vi dem, men pludselig er de der igen." Historisk kærlighedsroman, om de små valg og tilfældigheder, der ændrer vores liv for evigt. For et bredt publikum.

16-årige Maddy bor på godset Summerhill med sin søster, tante og deres tjenestefolk. Siden faderens traumatiske død, har hun holdt sig tæt på huset og oplevet det meste af verden gennem sin skitseblok, men sommeren 1939 ændrer hendes liv på alle områder. I 2019 bor 28-årige Chloe sammen med sin mand Adrian, som hun venter sit første barn med. Ligesom Maddy er hun forældreløs og oversætter omverdenens udfordringer gennem sit kamera. På tværs af tid forbindes de to kvindeskæbner, da Chloe hyres til at fotografere Maddy, et møde, der bliver skelsættende for dem begge.

Velskrevet og medrivende fortælling med den helt rette blanding af spænding, familietragedier og kærlighed. Personerne er nuancerede og interessante, og deres historier fortælles skiftevis bogen igennem. Selvom plottet måske ikke rummer de store overraskelser, er man godt underholdt hele vejen igennem.

Læsere af romantiske countryside-familiekrøniker vil også glæde sig over Lake House eller andre af Kate Mortons bøger. Victoria Hislops og Lucinda Rileys forfatterskaber vil ligeledes begejstre målgruppen.


litteratursiden.dk

d. 16. sep. 2019

af

af

Lene Jensen

d. 16. sep. 2019

Storslået kærlighedsroman om familie, stærke kvinder og venskab. Madeleine vokser op på Summerhill sammen med sin storesøster Georgiana. Da deres forældre dør, flytter deres tante Marjorie ind som st...