Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sommerens loverboy


Beskrivelse


Der sker store ændringer i 7. klasse, da Markus fra København gør sin entre. På en telttur med klassen planlægger drengene deres scoringer, og Christoffer håber at Maria gengælder hans følelser.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Vibeke Munch Kofoed

2006

En sjov og realistisk roman fortrinsvis om og for drenge, men pigerne skal nok forstå at værdsætte den også. Bogen er skrevet af en dansk debutant i en letløbende stil med sikker sans for replikker og temaer. Den starter rigtig godt og kridter banen op i en 7. klasse, hvor hormonerne og safterne stiger i løbet af foråret. En ny tjekket dreng starter i klassen og virker som katalysator for en række omvæltninger i klassens hierarki og forholdet mellem kønnene. Alt ses gennem Christoffers øjne, som stærkt hjulpet af sin fremmelige lillebror både er iagttager og deltager i spillet om piger, position og venskaber. Det er en fin skildring af en 7. klasse hvor rollerne er godt fordelt. Her er klassens muskelbundt, som sættes på plads af den nye Markus. Her er bookmakeren, klassens klovn, nørderne og de udsatte. I løbet af en telttur for hele klassen falder brikkerne, om hvem der scorer hvem, på plads - måske lidt for godt. Men det er en mindre anke i en ellers sikker debut, som med typisk dansk humor indfanger unges tanker, følelser og handlinger. Bogens store persongalleri er flot styret inkl. hovedpersonen og midterbarnet Christoffers livlige familie. Blot synd at forside og titel mere signalerer pigebog og en lidt yngre målgruppe end de 11-14-årige.


Børn & bøger

Årg. 59, nr. 8 (2006)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 59, nr. 8 (2006)