Bøger / skønlitteratur / kærlighedsromaner

Sommerfugl i frost


Beskrivelse


Teagan har skabt sig et nyt liv langt væk fra sin traumatiske fortid. Men så flytter Garrett Frost ind ved siden af, og han tager ikke et nej for et nej. Tiltrækningen mellem dem er simpelthen for stærk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 16. jan. 2020

Teagan har skabt sig et nyt liv langt væk fra sin traumatiske fortid. Men så flytter Garrett Frost ind ved siden af, og han tager ikke et nej for et nej. En lille selvstændig, erotisk og overraskende roman af Sylvia Day for fans af forfatteren.

Plastikkirurgen Teagan har skiftet sit liv blandt jetsettet ud med et roligt og afsondret liv i sit drømmehus. Her forsøger hun at slutte fred med fortidens traumer, omgiver sig med tætte venner og fordyber sig i sit arbejde med at udvikle nye cremer for Eva Cross, som var hovedperson i serien "En Crossfire-roman". Da kunstneren Garrett Frost køber nabohuset, er det som at blive ramt af en voldsom naturkraft. Teagan forsøger desperat at holde sammen på sig selv, men Garrett har ikke tænkt sig at lade hende være i fred. Tiltrækningen mellem dem er simpelthen for stærk.

Bestseller forfatteren lever stadig op til sit ry som erotikkens dronning og er en sand mester, når det kommer til beskrivelserne af den altfortærende tiltrækning. Desværre vil romanen alt for meget på forholdsvis få sider, så det bliver en noget forvirret omgang, hvor man aldrig kommer under huden på personerne. I hvert fald indtil sidste kapitel, hvor det overraskende plot endelig forklares.

Brittainy C. Cherrys Åndeløs har lidt mere på hjerte, men blander også sorg og erotisk tiltrækning.