Superpraktisk og meget fin lille lommeguide med 55 dag- og natsommerfuglearter. Genial at tage med i haven eller på tur i naturen. For alle naturelskere.
I "Sommerfugle i Danmark" præsenteres 55 arter af dag- og natsommerfugle, som findes i den danske natur, er let genkendelige og forekommer almindeligt herhjemme eller som er meget særprægede. Bogen indeholder et afsnit om sommerfuglenes udvikling og levevis samt deres bygning. Herefter følger artsbestemmelser, som alle indeholder artsbeskrivelse, levesteder, tidspunkter på året, hvor de findes, karakteristisk adfærd og udbredelse i Danmark. Til sidst gode råd til at få flere sommerfugle i haven. I "Insekter og andre smådyr i haven" gives først en række gode råd til at gøre haven bedre for smådyrene. Herefter præsenteres et udvalg af de hundredvis af arter der lever i haven, bl.a. bænkebider, grøn bredtæge, ørentvist og mariehøne. Alle er beskrevet med størrelse, udseende, levested, adfærd og hvilke tidspunkter på året de findes.
To superanvendelige og meget praktiske lommeguider til at tage med i haven eller på tur i naturen. Begge bøger er i lille format med stive sider og ringbind - og kan gå i de fleste lommer. Layoutet er superenkel og let at finde rundt i. Bøgerne har gode illustrationer. Tekstmængden er lille og kun de vigtigste informationer er med. Kan bruges af både voksne og børn.
Vil man læse om flere smådyr kan Små dyr i hus og have, anbefales. Den har beskrivelse af mere end 700 dyrearter i hjem og have.