Sommerfuglens skrig

Forfatteren kender vi fra spændingsromanen Havanna Moon fra 1992, hvor holdningskonflikter også bidrager til spændingsniveauet. Det gør de i allerhøjeste grad også i denne, hvor Daniel,40-årig livsnyder og eksildansker fra Haiti, leder efter sin ungdoms blodbroder og ven, Thomas, fra de revolutionære dage. Vennen har i et forsinket brev udsendt et nødskrig, som hastigtannulleres, da Daniel flere gange krydser hans spor på sin færd gennem Københavns mere grumsede kredse, hvor han samtidig genser sin ungdoms idealer, tabte og opbrugte, og sin ungdoms kærester. Altsammen i ånden akkompagneret af de unge døde, Jim Morrison (titlen - Morrison-citat), Janis Joplin og så en enkelt af de mange mere eller mindre overgemte 60'ermyter, Bob Dylan. Historien haraktualitet, også da vi i Thomas' spor stifter bekendtskab med De Autonome Gruppers eksistens og hører om revolutionsfinansiering, som Blekingegadesagen lod os gætte om. Historien er velopbygget,spændingsstrukturen holder lige til denuventede slutning, men melodramaet er aldrig langt væk. Og det er faktisk ikke ment negativt, for det er givet forfatterens ønske at vise de store ideologierog følelser sat op mod modenhedens resignation, og det kan give en slynget kurs med store ord armbevægelser. En anderledes spændingsroman for de afdankede 60'erbørn (vi er jo nogle stykker...), også naturligvis alle andre, der interesserer sig for det nye på spændingsområdet.

Læs hele vurderingen