Bøger / skønlitteratur / humor

Sommerglæder


Beskrivelse


Vittig skildring af sommerlivets glæder i et fattigfint sommerpensionat i en lille østjysk købstad omkring århundredskiftet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2012

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 11. maj 2012

Lille perle til lystlæsere blandt klassikerelskere og til læsegrupper.

Herman Bangs (1857-1912) Sommerglæder fra 1902 er den lyseste af hans romaner. Her slår hans impressionistiske stil rigtigt igennem i en række sceniske øjebliksbilleder. Romanen fortæller om Brasens Hôtel i en lille østkystby, der står på tærsklen til at blive badested i masseturismens barndom. Det er stadig det bedre borgerskab, der tager på ferie, nu suppleret af et voksende mellemlag. Bangs fortælleteknik - bl.a. en formidabel replikkunst - giver et fint billede af de forskellige befolkningslag, både blandt turisterne og byens beboere. Samtidig er der gode personportrætter, især af fru Brasen, som knokler en håbløs kamp for at få alting til at hænge sammen. Layout, omslag og format får bogen til at fremstå handy og appetitvækkende. Henrik Stangerup har skrevet et udmærket efterord, som dog er forældet på et par punkter. Efterordet er udateret, titelsiden giver ingen info om udgavens forlæg, og romanens motto er udeladt.

Denne udgave bruger moderne retskrivning og er trykt efter Lademanns 1970-udgave (med Stangerups efterord, uden Svend Otto S.'s illustrationer). Gyldendals tranebøger (senest 1996) har bibeholdt den oprindelige retskrivning. Den mest gedigne udgave er DSL's Romaner og noveller, bind 4, 2008, der har førsteudgaven som tekstgrundlag og glimrende efterskrift og noter.

En af Herman Bangs perler og hans eneste morsomme roman i en fin lille udgave til lystlæsere, men ikke til studiebrug.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Anna Elise Møldrup

d. 19. dec. 2018

Det er et velfortjent smukt udstyr, forlaget Lademann har givet denne den eneste af Herman Bangs værker, der ikke har tragisk udgang. Fortællingen om forsøget på at starte en sommerpension i en lille østjysk købstad er en glimrende repræsentant for Herman Bangs eminente menneskeskildringer, her med mere vid end satire og uden bitterhed. Illustrationerne passer godt til den lille fortælling, som her for første gang i lang tid kommer i en særskilt udgave. Da filmen over bogen ofte tages op, er der al mulig grund til at anskaffe denne udgave, selvom man har Sommerglæder i andre udgaver - den kan kun bidrage til forøget interesse for forfatterskabet.


litteratursiden.dk

d. 1. mar. 2007

af

af

Pernille Lisborg

d. 1. mar. 2007

En humoristisk, satirisk og lidt ondskabsfuld skildring af en lille kystby i Vendsyssel i slutningen af 1800-tallet. Fra den dag de badelystne bymennesker ankommer til byen ... Ja, ok, jeg indrømmer d...


Berlingske tidende

d. 31. maj 1970

af

af

Jørgen Stegelmann

d. 31. maj 1970