Søskende til svært handicappede fortæller om deres forhold, primært henvendt til søskende i lignende situation, sekundært til forældre og professionelle som omgås disse.
Bogen består af interviews og fortællinger med 13 søskende mellem 8 og 18 år samt 2 over 54 år. De fortæller om hvordan det er at være søskende til fx udviklingshæmmede, spastikere, autister, hjerneskadede, epileptikere samt søskende med ADHD, Downs Syndrom og Retts syndrom. Nogle svært ramte, andre næsten ikke. De fortæller både om det følelsesmæssige (sorg, frustration, vrede osv) og de måder som de og deres familie håndterer det. Bogen er illustreret med sort/hvide fotoer af hverdagssituationer.
Bogen fremstår som ærlig og giver en vifte af variationer over muligheder for at reagere og tackle det at være søskende. Som oftest holder de af deres søskende, men er også frustrerede over ikke at kunne leve et "normalt" søskendeliv. De mange cases introducerer en række formentlig brugbare løsninger for andre i lignende situation, ligesom selve det at de formulerer de mange komplikationer formentlig vil være forløsende for andre.
Der findes en del bøger om emnet. Denne kan supplere en der mest henvendt til professionelle Vejen videre - når dit barn har autismeAutismen tæt på, 2016, og Autismen tæt på hvor det er autisterne selv der fortællerDer findes en del bøger om emnet. Denne kan supplere en der mest henvendt til professionelle Vejen videre - når dit barn har autisme, 2016, og hvor det er autisterne selv der fortæller.