d. 21. juli 2008
af
af
Ulrich Breuning
d. 21. juli 2008
Filmen henvender sig til et publikum, som sætter pris på Ian McEwans bestseller, altså en velfortalt historie om den store, umulige kærlighed.
Den begavede 13-årige Briony sværmer for den noget ældre Robbie, der er husholderskens søn. Han har dog kun tanker for Brionys storesøster Cecilia, skønt han er sig sin sociale position bevidst. Da Robbie og Cecilia indleder et forhold, misforstår Briony fatalt situationen og får senere Robbie anklaget for en voldtægt, han ikke har begået. Robbie kommer i fængsel og deltager derefter i 2. verdenskrig, hvor han dør af sårfeber. Briony begynder at skrive bøger og prøver gennem sit forfatterskab at sone sin brøde.
Soning handler om den store kærlighed, som bliver ødelagt af klasseskel og knust af et barns jalousi. Det er samtidig en rejse i håbefulde drømme og bristede illusioner fortalt i et springende, fascinerende filmsprog, hvor ikke alt er, som det først syner. Filmen kan på den måde sammenlignes lidt med Stephen Daldrys The hours, men er i bund og grund et gribende melodrama om skæbner i et England med stor forskel på "upstairs and downstairs". Samtidig har filmen en skarpt blik for et barns opfattelse af kærligheden som en katastrofe og giver et klogt indblik i kunstens lægende funktion.
Filmens skildring af et kærlighedsforhold i 1930'ernes stadig stærkt klassedelte England ånder af atmosfære, indsigt og smerte, og kærlighedens smerte forstærkes filmen igennem indtil den overraskende, afsluttende scene, hvor alle tråde samles.
