Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sonny Søren og spasserne


Beskrivelse


Sonny Søren får tilbudt 200 dask for at besøge sin mentalt udfordrede storebror på spasseranstalten. Lettjente penge. Problemet er bare, at spasserne på spasseranstalten, er trænede dræbere, som med AK47'ere skal overtage Danmark og resten af verden for dr. Natas.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 13. sep. 2010

Dingo-serien Ung roman er en helt ny serie for de 13-15-årige, overvejende drenge, som søger sprogligt ungdommelige bøger med tempo og et alderssvarende indhold. Serien rummer også Daniel Zimakoffs Fuld fart festival, 2010, og flere titler er på vej. Serien er inddelt i tre niveauer, som spænder mellem lix 10 og lix 25. Denne bog er på lix 25, men er sprogligt svær.

Sonny Søren er 16 år og har hårdt brug for penge, så da hans mor tilbyder ham 200 klask for at besøge sin mentalt udfordrede storebror på en spasseranstalt, griber han chancen og tager afsted. Herved vikles han ind i Dr. Natas planer om at udstyre en flok spassere med AK 47'ere for at overtage Danmark og herfra skabe Det Fjerde Rige. Ved hjælp af et piskeris, to dåseåbnere og andre køkkenredskaber lykkes det Sonny Søren at nedkæmpe spasser-hæren på blodig vis og redde verden. Bogen har en åben slutning, så måske kommer der flere bøger om Sonny Søren. Bogen adskiller sig væsentligt fra øvrige ungdomsbøger både sprogligt og handlingsmæssigt. Det er meget voldeligt og blodigt, men med et glimt i øjet og meget urealistisk, så det bliver aldrig rigtig farligt, kun underholdende. Så kan man så altid diskutere, om vold er underholdende. Tobias Enevoldsen har tegnet bogens illustrationer, som illustrerer ironien i voldsscenerne godt og bringer smil på målgruppens læber.

Sonny Søren og spasserne er Jack Stump for unge læsere. De drenge, som er vilde med bøgerne om Jack Stump, vil temmelig sikkert også kunne lide denne bog, når de bliver lidt ældre.

Anderledes ungdomsbog fyldt med fart, humor, blod og action. En bog, som man enten elsker eller hader.