Musik / rock

Sorg


Anmeldelser (3)


Devilution

d. 11. mar. 2018

af

af

Adriana Zak Echeverría

d. 11. mar. 2018

"Der er ingen tvivl om, at Solbrud er et af landets absolut bedste black metal-bands, hvorfor der er meget at forvente fra Afsky, et soloprojekt af bandets frontmand Ole Luk ... 'Sorg' er en velskrevet, -komponeret og i særdeleshed -sammensat plade, der giver lytteren en totaloplevelse i alle de følelser, melankoli grænser op til. Det er en auditiv rejse gennem en storladen og dyb tragisk fortælling lige fra de første takter af åbningssangen 'Jeg bærer deres lig', der stille og roligt forløses henad vejen med elegance, værdighed og intellektualitet og ender ud i en episk slutning, der efterlader en bittersød smag i munden".


Heavymetal.dk

d. 4. mar. 2018

af

af

Sandra Kaarsgaard

d. 4. mar. 2018

"Afsky er et af Danmarks utroligt gode black metal-bands, og det bliver bevist på den nye plade Sorg, som også er Afskys første fuldlængde. Bag navnet og pladen findes Solbrud-forsangeren Ole Luk - den ukronede konge af dansk black metal - og en restebuffet af ubrugte idéer til musik, tekster og alt det andet, som er så godt, at det bare skal bruges ... Fat dit betalingskort eller dine kontanter, find Sorg, køb Sorg, og skamlyt Sorg, for det er et album, som skal høres og elskes".


Passive/aggressive

2018

af

af

Kim Elgaard Andersen

2018

"Solbruds postmetalliske tendenser er væk i Afsky. Tilbage står kun den stemningsfulde black metal med en vekslen mellem de melankolske, afdæmpede sekvenser og det brutale, altomsluttende mørke, der kommer buldrende som sidst på eftermiddagen på en vinterdag i januar. Nogle gange bliver formlen med en vekslen mellem den diskante guitarflos tynget af tunge rytmer og de vilde ridt ind i frustrede skrig og blastbeats lidt for triviel, men Ole Luk formår halvvejs i pladen alligevel at lave nogle variationer med folkemusikalske for- og mellemspil, der sætter depressionen i scene ... Dette spændingsfelt mellem musikkens ubændige energi og det sårbare, poetiske jeg, er Afskys store styrke. Depressionens elegi".