At Dan Turèll er vild med kriminalromaner kan næppe undre læsere af hans egne krimier, hvor påvirkningen især fra den amerikanske detektivroman er ganske tydelig og især Chandlerstalesprogsstil genfindes. Men i denne samling af artikler og digte omkring genren er der lejlighed til at checke Turèlls fascination af hele raden rundt. Med sædvanlig oplagthed introducerer hansine yndlinge (Simenon, Chandler og Hammett) og giver nogle nøgler til forståelse af andre mere og mindre kendte krimiforfattere. Vi får også at vide, at hans yndlingsaversion hedder AgathaChristie. Som introduktion til genren er dette opsamlingsheat godt og igangsættende og burde næsten placeringsmæssigt indkøbes i pænt ex-tal til krimihylden. Som fortsat føljeton til uddybelse afTurèlls univers er der næppe så meget i bogen, der overrasker, men hans essay om den personlige udvikling i hans krimi-konsum fra teenage-eskapist i Vangede frem til tilværelsen som bevidsteskapist giver ham lejlighed til et parveloplagte halvfilosofiske pointer.