Bøger / skønlitteratur / krimi

Sort sejl

1. bind af Søredderne

Beskrivelse


Krimi fra den svenske skærgård. Her finder kystredderne et forladt skib, hvor en mand er blevet slået næsten til døde. Vil han overleve, og hvad har ført til det voldsomme overfald? For læsere af nordiske krimier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2023

af

af

Lone Krøgh

d. 30. juni 2023

Krimi fra den svenske skærgård. Her finder kystredderne et forladt skib, hvor en mand er blevet slået næsten til døde. Vil han overleve, og hvad har ført til det voldsomme overfald? For læsere af nordiske krimier.

Første del i krimiserien "Søredderne". Annika er af personlige grunde flyttet fra Stockholm ud i skærgården. Her bor hun hos sin mormor, mens hun prøver at komme videre med sit liv og passer sit fysisk krævende job som kystredder. Joanna har for et par år siden mistet sin lille datter under tragiske omstændigheder, og siden har hun bedøvet sig med piller. Nu tager hun med sin karismatiske bror ud på en strabadserende sejllads i skærgården i håb om at få det bedre. I stedet konfronteres hun med fortiden og med skæbnesvangre hemmeligheder. Annika og hendes søster, som er faldet for en charmerende psykopat, er det ene spor i denne krimi, og Joanna er det andet spor. De følges i krydsklip, og tingene eskalerer, indtil det går helt galt. Forfatteren kendes fra krimien Den ottende dødssynd.

Udmærket svensk krimi, som dog ikke adskiller sig nævneværdigt fra de mange andre krimier i mellemklassen. Det psykologiske spil og fortidens hemmeligheder driver handlingen frem, og Annika, som må forventes at være seriens fremtidige hovedperson, har et par mulige romancer i sigte.

Også Mari Jungstedt, Camilla Läckberg og Viveca Steen er leveringsdygtige i svenske skærgårdskrimier.