"Spræl og charme, men også refleksion og alvor præger Folkeklubbens fjerde album, det herligt vitale og smukt klingende Sort Tulipan, der grangiveligt lyder som et vaskeægte gennembrud ... Hvor Folkeklubben til dato har insisteret på et nedbarberet, nærmest naturalistisk udtryk uden alt for megen fikumdik, er trioen gået all out i denne ombæring og taget pladestudiets muligheder til sig. Der gives plads til både det røvsparkende og det eftertænksomme, til det livsglade og det melankolske, her arbejdes i såvel dybde som bredde. Det er en fryd at lytte til ... Klangen er funklende, arrangementerne er finurlige, opfindsomme og konsekvent interessante, og det lyder ganske enkelt som en million dollars. Hvad angår melodier, er gruppen kommet gevaldigt efter det, der er et par vaskeægte ørehængere blandt pladens 11 sange, der i øvrigt holder et højt niveau ... det er sangskrivningsniveauet, der hæver udgivelsen her højt op over verdens vrimmel, for det er der kommet fuldstændig styr på i denne ombæring, de fuldfede kompositioner står i kø for at komme til, og det er svært ikke at blive en smule begejstret".