Den anden af den tjekkiske og senere internationalt berømte instruktør Milos Formans tidligste film fra 1960'erne. Det er alle film, der er langt mere end historiske kuriosa, men som stadig står som frydefuld satire over politiske autoriteter og ungdommens oprør.
Sorte Peter er Formans første egentlige spillefilm. 17-årige Peter ansættes som lærling i et lille supermarked, hvor chefen sætter ham til at være butiksdetektiv. Et job den unge, usikre dreng er komisk uegnet til. Han har svært ved at antaste tyve, og hjemme må han høre på fars drømme om, at han skal blive butiksbestyrer og mors evige spørgsmål om, hvad han foretager sig. Hvad han vil med sin fremtid kan han ikke svare på, og affæren med den lidt ældre Pavla optager ham mere. Hvor Forman i Talent competition gav dokumentarisk materiale fiktiv form er det her omvendt, filmet på gader og stræder og med amatørskuespillere og improviseret dialog.
Filmen når samme højder som Francois Truffaut berømte Antoine Doniel-trilogi i sin præcise skildring af en ung mands usikkerhed på sig selv, på kærligheden og placeringen i samfundet. Som i sine øvrige film giver Forman sin satire over det socialistiske samfund. Butiksbestyreren stoler på kundernes hæderlighed, men ønsker alligevel kontrol, og Peters adgang til voksenverdenen bliver rollen som angiver.
Filmen er et evigtgyldigt portræt af en usikker ungdom, og Peters forhold til forældrene viser præcist deres usikkerhed og bedste intentioner i en både skarp og rørende stil.