Sorte pletter på himlens linse

Dansk beatpoesis digter nr. 1, Claus Høxbroe, skriver om livet rundt om i verdens storbyer, men også om indre vemod og bristet kærlighed. For unge som ældre.

Storbyer i Polen, Finland, Indien, Norge og ikke mindst Danmarks eget København danner baggrund for disse digte, som er af varierende længde, fra det helt korte til de flere sider lange. De består primært af stemningsbilleder skrevet i rytmisk staccato, der netop er kendetegnende for beatpoesien. I centrum står et omrejsende jeg, der konstant befinder sig i transit, fra ét sted til et andet, imens det observerer scener fra byerne, som i dette digt fra Krakow: "Gravstener udsigten / fra tredje sal / legeplads og kirkegård / ryg mod ryg". Tonen er grå og jeget er plaget af selvdestruktion og ulykkelig kærlighed, og den bekymringsløse flakken om i verden synes at krænge over i hjemløs ensomhed. Enkelte digte er politiske med en revsende kritik af fastlåst borgerlighed, krig og klimakrise.

Helhedsindtrykket er en smule usammenhængende med blandingen af politiske digte og de stemningsfyldte øjebliksbilleder fra alverdens hoteller og beverdinger, men det er altid, synes denne lektør, en lise at læse Høxbroe. Her er tonen mere grå end tidligere.

Høxbroe har skrevet flere storbydigte. For flere digte om og af lidende, selvdestruktive mænd i storbyen, se fx Charles Bukowski eller Tobias Larsens Undervejs.

Læs hele vurderingen