Bøger / skønlitteratur / roman

Sorte sø


Beskrivelse


Krimi om opklaringen af en ung mands mystiske druknedød i en tidligere vandkraftsø nær Silkeborg. Sagen knytter sig til det kriminelle miljø i Århus, og opklaringen bliver dramatisk.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2013

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 15. maj 2013

Alle læsere af krimier i almindelighed og Kjædegaards voksende fanskare i særdeleshed er målgrupperne.

Efter en lang række øvrige bøger har Kjædegaard de seneste 2-3 år især skrevet krimier, og dette er femte og helt selvstændige bind i serien om efterforskerparret Anita Hvid og Thor Belling på jobs rundt i provinsen. En yngre mand, Jens, angiveligt en traumatiseret ekssoldat har af skovrideren fået lov at bosætte sig i et turbinehus i forbindelse med en tidligere vandkraftsø i Silkeborg-skovene. Dæmningen går i stykker, og Jens drukner. Er det mord, hvad er motivet, og hvem er morderen? Det er det centrale plot i bogen, hvis handling fører læserne rundt i det kriminelle miljø og pornoverdenen i Århus/Midtjylland foruden naturformidlingscentret i skoven. Plot og fortællestil er mere koncentreret end i mange andre krimier, men samtidig virker emnerne lidt usammenhængende og konstrueret, men bogen er elementært spændende og læses hurtigt frem mod den overraskende slutning.

Bogen er i samme stil som de øvrige i serien og kan læses helt selvstændigt, da den ikke tilføjer nye dimensioner til de faste hovedpersoner. Lokalitet og emnekredse minder lidt om Egholms, men historien er ikke så spændende og velfortalt.

Elementært spændende dansk krimi i den gode ende af mellemklassen med appel til en fast læserskare, der får et gensyn med Lars Kjædegaards faste efterforskningspartnere Hvid & Belling i en krimi, der denne gang bringer læseren til flere miljøer i det midt- og østjyske.


Berlingske tidende

d. 22. juni 2013

af

af

Merete Reinholdt

d. 22. juni 2013


Weekendavisen

d. 14. juni 2013

af

af

Lars Brix Nielsen

d. 14. juni 2013