Musik / rock

Sound & color


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 21. apr. 2015

af

af

Lars Löbner Jeppesen

d. 21. apr. 2015

"Tre år er der gået, og musikalsk er bandet blev langt mere facetterede og stærke og lyder derfor ikke blot som en simpel maskine, hvis formål er at levere underlægning for Brittany Howards mægtige og alteroverskyggende røst. Derfor er Sound & Color også et langt mere ambitiøst album, der genremæssigt hæver barren mærkbart i en smeltedigel af rhythm and blues på titelnummeret, Curtis Mayfield-funk på Don't Wanna Fight, svedig soulrock på Gimme All Your Love, punket Velvet Underground-drive på The Greatest og sumpede og psykedeliske toner i Gemini. Alt sammen i et nuancerigt lydbillede co-produceret af det unge guitar-es Blake Mills".


Politiken

d. 19. apr. 2015

af

af

Simon Lund

d. 19. apr. 2015

"'Sound & Color' åbner overdådigt med den orgelsummende bøn af en titelsang for derefter at ryge gennem tage på den dampende disco-funky 'Don't' Wanna Fight' før balladebuen bliver spændt til bristepunktet med, 'Gimme All You Love'. Men fra den Ramones-punkede, 'The Greatest' fortaber Alabama Shakes sig i ekkoeffekter og forvrængede lyde. De tripper rundt i bluesrock og fragmenter af soul på den sidste tredjedel af albummet, der mere lyder som behindthe-scenes optagelser fra den eksperimenterende fase i studiet end som et rockband, der har fundet sig selv på ny. På den måde ender 'Sound & Color' med at være et mellemspil".


Jyllands-posten

d. 20. apr. 2015

af

af

Peter Schollert

d. 20. apr. 2015

"På den soulprægede "Gimme All Your Love" viser Alabama Shakes kvaliteter som et groovy sammenspillet band, der kan ændre på dramaturgien, hver gang Brittany Howard skifter vokalt temperament. Hun kan virke både ramt, klar til at tage over og slå fra sig ... Alabama Shakes er med dette album blevet et band, man umiddelbart kan regne med i fremtiden".


Berlingske tidende

d. 20. apr. 2015

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 20. apr. 2015

"I Howards vokal har Alabama Shakes et trumfkort, der ofte tilraner sig opmærksomheden som på showstopper-balladen »Gimme All Your Love«. Howard vræler titlens fire ord, så stemmebåndet raller og knækker mod enden. Sangen er også et skinnende eksempel på vildskab og villighed til at veksle i rytme og tempo. Selv om der er andre solide kompositioner - heriblandt den hyperaktiv 70er-funky »Guess Who«, der får Howard til at lyde som Al Green med en Five-Hour Energy-drik i sig, og »Over My Head«, hvorpå trommeslager Steve Johnsons flakkende stop-start-beat næsten lykkes at overstråle Howards vokal - føles »Sound & Color«, som om bandet ikke har taget skridtet fuldt ud".