Cuttin' grass vol. 2 : The Cowboy Arms sessions
Sturgill Simpson
Emneord
Anmeldelser (3)
Soundvenue
d. 1. okt. 2019
af
af
Mads Kjær Larsen
d. 1. okt. 2019
"'Sound & Fury' virker ikke bare som en fuckfinger til musikbranchen og 'Nashville', men til alle, der går og nærer fastlåste ideer om hvem Simpson er, hvad der er hans karrieremål og hvor han er på vej hen. Simpson gider ikke leve op til forsmåede countryfans' ide om 'autenticitet' ... 'Sound & Fury' har ikke lige så meget hjerte som det har attitude. Til gengæld er det sjovt at lytte til - og ikke så lidt opkvikkende ... Simpson er en glimrende sanger, og hans vokal (...) passer forbløffende godt til den rockede iscenesættelse ... de egentlige musikalske referencekilder er ZZ Top's sydstatsswingende boogie-rock anno 1983, inklusive MTV-venlige synthesizer-bredsider, foruden The Black Keys' fuzz-tunge guitar-hooklines og Queens of the Stone Ages' ørkenstøvede knoldesparkerrock".
Politiken
d. 4. okt. 2019
af
af
Simon Lund
d. 4. okt. 2019
"Da Sturgill Simpson for fem år siden brød gennem igennem med albummet, 'Metamodern Sounds in Country Music', blev han straks skrevet på holdkort med folk, der skal »redde countrymusikken«, som det hed ... Men inden country-puritanerne fik set sig om, var Simpson allerede videre. Han skulle ikke være redningsmand for dem eller Nashvilles pengemaskine ... Der er ikke mange rester af country tilbage i den her rockeksplosion af et konceptalbum ... Når Simpson lader guitaren skære bluesrockende figurer rundt om hans forvrængede stemme på 'Remember to Breathe', lyder han mere som Jimi Hendrix end Jimmie Rodgers. Og når han tilsætter rodeo-disco og psych-synth til kærlighedens fortrydelser på boogie-rockeren 'Sing Along' og pumper tempoet op med rockfunk under 'Best Clockmaker on Mars', er det mere ZZ Top end Johnny Cash ... Han er gået fra rollen som countryens brandmand til at være rockens nye brandstifter".
Weekendavisen
d. 4. okt. 2019
af
af
Klaus Lynggaard
d. 4. okt. 2019
"Hvad søren sker der for Simpson på hans til dato fjerde udgivelse, et fræsende rock'n'roll-album uden skygge af country med den perfekt dækkende titel Sound & Fury? ... Det viser sig efter grundig research, at denne lidt specielle herre er vild med den japanske tegneserieform anime. Samt at sangene her akkompagnerer en på Netflix tilgængelig dystopisk film af samme navn, skrevet af Simpson i samklang med japanske Jumpei Mizusaki, der har omsat fortællingen til billeder ... Det er sine steder fuldstændig forrykt bagstræberisk, personligt følte jeg mig flere gange hensat til den søde chillum-tid i 1970erne, før punken kom og gjorde den her type svedig rock musik til forbuden frugt, og hvor flippere i mere eller mindre lam tilstand, velbehageligt henslængte i liggende stillinger, indimellem løftede hovederne og råbte »Kul på!« Det er der bestemt her ... Ville givetvis kunne sætte vild gang i den til en fest fuld af berusede midaldrende mænd".