"Man oplever (...) en perfektionist, der vanskeligt kan afholde sig fra at skrue på knapperne, men også en producer, der på den anden side også formår at trække sig helt tilbage, som når han smilende iagttager vores egen Marilyn Mazur folde sig ud i en trylleverden af perkussion på nummeret Creature Walk. Det bliver dog desværre ved små glimt ind i arbejdsprocessen, og Wiedmer og Guyer formår ikke at trænge ind under huden på Eicher og give et portræt af mennesket Manfred. I stedet får man en løs og lidt for åbenlys strukturering omkring rejsen som motiv og metafor for musikkens skabelsesproces".