Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Sover du, Boris?


Beskrivelse


Bjørnen Boris er træt og vil sove. Kan du hjælpe ham med at falde i søvn ved at vugge, ryste og dreje bogen? Sjov, interaktiv billedbog til børn fra 4-6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2023

af

af

Marianne Agger

d. 27. okt. 2023

Bjørnen Boris er træt og vil sove. Kan du hjælpe ham med at falde i søvn ved at vugge, ryste og dreje bogen? Sjov, interaktiv billedbog til børn fra 4-6 år.

Ny billedbog om den gnavne bjørn, Boris, der denne gang involverer læseren ekstra meget i læsningen. Læseren skal nemlig være aktiv i denne fortælling, hvor Boris' musevenner fortæller historien direkte henvendt til læseren fra start til slut. Først vil vennerne have, at læseren skal trykke på Boris, så han vågner. Boris ligger og sover i et træ. Da Boris falder ned af træet pga. læserens trykken, vil Boris sove igen. Så nu skal læseren hjælpe med at få Boris til at falde i søvn. Læseren skal fx vugge, ryste og dreje bogen og spille en vuggevise på et klaver. Faktisk skal læseren gøre en hel del ting. Mon Boris overhovedet får sin lur? Boris kendes fra flere billedbøger som fx Den forkerte Boris.

Gode, gamle, gnavne Boris bliver udsat for meget i denne sjove billedbog, hvor læseren inddrages og ikke bare skal sidde stille og nyde historien. Musene sætter gang i en masse skøre ting og udstikker ordrer til læseren om at bidrage interaktivt hele vejen igennem bogen. Der er ikke et kedeligt øjeblik. Fin tekst og underholdende, humoristiske tegninger.

Andre skægge, interaktive billedbøger er fx Bogen der hellere ville være en badevægtBogen der absolut ikke ville læses og Bogen der absolut ikke ville læsesAndre skægge, interaktive billedbøger er fx Bogen der hellere ville være en badevægt og .