Håndbog i spådomskunst med et sæt spillekort som eneste rekvisit. I forordet præciserer forfatteren, at hun kun vil beskæftige sig med det lille hjørne af kartomantien, der praktiseres vedselskaber og af markedsgøglere. Bogens indledning er lidt rodet med teori, historie og enkelte "stjerner" ind mellem hinanden, men igang kommer den da, selv om Bak i fremstillingen veksler mellemuskyldig morskab og alvorlige formaninger. Derefter introduceres en række kortoplæg, hvoraf de fleste er hentet fra sigøjnerverdenen, med dertil hørende tydning med focus på populære emner somkærlighed, held og uheld. Alle oplægene er så nemme, at enhver vil kunne gøre det ud fra bogens anvisninger. Om man også kan bruge det ud over muntert tidsfordriv vil afhænge af korttyderensfaglige og menneskelige kapacitet samt ens egen holdning til det irrationelle. Et godt men ikke nødvendigt supplement til den mere kompetente og omfattende Jones: Korttydningshåndbogen (1985), menda der lægges vægt på detselskabsprægede, er bogen absolut en opgave for børnebiblioteket.