Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spark til, Sif!

Del 4 af Spring, Sif!

Beskrivelse


Sif skal træne en fremmed islænderhest, men bliver smidt af og brækker armen. 6 uger uden at måtte ride er lang tid, men så bliver hun gode venner med Lars fra klassen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2005

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 3. maj 2005

Letlæsningsbog i forlagsserien Dingo. Gul i letteste sværhedsgrad, lix 9 til piger i 2.-4. klasse. Sif rider gerne og har selv en islænderhest. En dag skal hun træne en fremmed hest, men bliver smidt af og brækker armen. Den skal i gips i 6 uger, og det er uendelig lang tid ikke at måtte ride. Til gengæld får hun et nært venskab med klassekammeraten Lars og får ham lokket op på islænderen, ja og så er 6 uger måske ikke så lang tid endda. En rigtig god lille sag for hesteinteresserede piger, der ikke læser så sikkert og hurtigt endnu. Handlingen er hverdagsagtig, enkel og vedkommende for målgruppen. Bogen er gennemillustreret i Kirsten Raagaards velkendte streg, og teksten er sat i korte linier med 3-6 ord i små meningsafsluttede blokke. Omslaget og bagsideteksten sender de rigtige signaler til målgruppen. Her er Sif lige faldet af hesten og bagsideteksten angiver at noget går galt. Til læsetræning og fornøjelse for ikke så læsesikre 8-10-års piger.