Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Speeder


Beskrivelse


Anna går i 8. klasse og kommer med i en gruppe unge, der har det sjovt med at køre vildt og stærkt i biler. Nogle af dem dør af det, men først til sidst sker der noget dramatisk, som gør at Anna kun kan stoppe.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2004

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 16. feb. 2004

Den flittige forfatter Vibeke Marx har her sat fart på teksten om en gruppe unge med oplevelsestrang og behov for fare. Anna går i 8. klasse og kommer via storebroderen med i en kreds unge, der kører vildt og stærkt i biler. Hun drages af miljøet og sammenholdet i gruppen og fascineres af farten og faren. Ikke engang de første dødsfald blandt de unge pga. hovedløs kørsel får nogle af dem til at ændre opfattelse af, at livet skal leves - stærkt. Det er en realistisk, dramatisk og velskrevet historie om fascinationen af fart, ultimative udfoldelser og af dynamikken i en gruppe unge. Formålet med bogen er ikke at løfte pegefingre, men at fortælle om nogle unges måde at leve livet farligt på. Sproget er tilpas friskt, og historien vil helt sikkert fange mange unge fra 13-14 år. Anna er bogens fortæller, men er til sidst i en ganske anden situation, som afsløres langsomt og barskt på de sidste sider. Efter den sidste ulykke med en af gruppens biler ender Anna på sygehuset som et hylster, familien overvejer at slukke for respiratoren til. Hun hører dog alt, men er uden kontaktmulighed til omverdenen. Den mangaagtige forside signalerer ikke bogens emner og drama i tilstrækkelig grad, men bagsideteksten er helt i orden. Serien har et fortjent godt ry blandt læserne, og denne bog passer fint ind i seriens stil.