Spil / computerspil

Spider-Man 3


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Actionspil. Spider-Man skal bekæmpe kriminalitet og superskurke i New Yorks gader. Med sine superhelte-egenskaber kan han slynge sig rundt imellem højhusene i sin jagt på forbrydere. Med animationer og videoklip.

Emneord


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Kristian Agerholm Jensen

Dvd-rom. Det splinternye actionspil Spider-man 3 udkommer parallelt med filmen, det udgives af Activision men er udviklet af forskellige firmaer. Versionen til pc tager udgangspunkt i PS3- og xbox-udgaven som er ret forskellig fra den til Wii og PS2. I spillet møder Spider-man nye og gamle fjender, den værste er Venom, en underlig sort substans fra rummet, som besætter vor helt og næres af hans aggressioner. Som i filmen kan du også kæmpe mod superskurkene Sandman og New Goblin og herudover er der flere fjender fra Marvel-universet. I alt tilbydes der 10 selvstændige historier samt diverse ekstra missioner. Højdepunkterne i spillet er Boss-fightene hvor man kæmper mod superskurkene, men imellem dem er der mange ens små opgaver som at bevæge sig fra A til B, fotografere, redde gidsler og slås mod horder af skurke. Spider-man kan en mængde smarte bevægelser og den sorte Venomdragt giver ham endnu større styrke, men den kan også virke skadelig for ham. At svinge sig fra højhus til højhus er en fed fornemmelse, men det er svært at bruge tastatur og mus, så en gamepad med analoge sticks er helt klart at foretrække. Grafikken er god ligesom stemmerne, hvor flere skuespillere fra filmen har bidraget. Den udvidede historie og grafikken gør SM3 til pc til en bedre udgave end PS2-versionen, men jeg vil alligevel kun give det en middelgod karakter. Historierne har kun lidt at gøre med filmen, og nytænkning er der ikke så meget af, fx har vi allerede stiftet bekendtskab med Venom i Ultimate Spiderman. Spillet har fået en Pegi rating på 12+ pga. vold og stødende sprog, men reelt er spillet ret harmløst. Grundet sværhedsgrad og kravet til engelsk er den reelle brugergruppe på bibliotekerne børn og unge fra ca. 10 år. Sprog: engelsk.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Finn Christiansen

Wii. Filmen Spider-man 3 har affødt spil til samtlige platforme, som findes på markedet i øjeblikket. Blandt disse skiller Wii-versionen sig ud. Hvor de øvrige versioner stort set er konverteringer af samme kode, er Wii-versionen opbygget og designet fra bunden. Det skyldes uden tvivl den specielle styring, som er formidabelt levendegjort med den bevægelsessensitive Wii-mote. At svinge sig hurtigt gennem New Yorks gader er i sig selv en udfordrende, konditionskrævende og underholdende beskæftigelse. Filmens plot følges fra start til slut. Peter og Mary er forelskede og deres ex-ven Harry planlægger hævn over Spider-man. Ind fra venstre kommer superskurken Sandman og truslen fra Venom og den mørke dragt venter lige om hjørnet. Historien er nuanceret fortalt og strækkes fint ud sammen med masser af undermissioner. I Wii-udgaven kan den mørke Venom-dragt (af ukendte årsager) vælges oftere og tidligere i plottet end i de øvrige versioner. Som Venom er man ondere og sejere, men er man det for længe besvimer man og må starte banen forfra. Dragtens tiltagende psykiske påvirkning vises flot på skærmen. Grafikken svarer i detaljegrad nogenlunde til PS2, og det er hvad Wii-konsollen kan præstere på den konto. Animationerne kunne godt være bedre - og det er ærgerligt, for Wii-mote'n registrerer og beregner fint alle bevægelser, de ses bare ikke på skærmen. Lydsiden er præget af skuespilleren Bruce Campbell, som fungerer som sjov og sarkastisk fortæller. Spillet generelt og i særdeleshed Wii-udgaven er et relativt komplekst actionspil, som man ikke behøver at være fan af Spider-man for at nyde. Vi er et pænt stykke over de ordinære, kedelige superhelte-licensspil, som der findes så mange af. Pegi: 12+ hvilket er ok. Kan magtes fra 10 år. Sprog: engelsk. Dansk manual.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Henrik Schou

Playstation 3. Spider-man har tidligere været en af de få superhelte, der klarede springet fra film til spil ganske godt. De fleste andre superheltespil har alle oset af middelmådighed og lav produktionsstandard, men Spider-man stod tidligere og står heldigvis stadig for kvaliteten. Som i de tidligere spil i serien skal spilleren styre Spider-man. Spider-man 3 er naturligvis løst baseret på den biografaktuelle Spider-man 3 film, men spillets handling er betydeligt mere omfangsrig end historien i filmen, så der er ekstra at komme efter for fans af filmen. Spider-man kan i spillet svinge sig igennem New Yorks gader ved hjælp af sine spind. Det giver en helt fantastisk susende fornemmelse at slynge sig imellem højhusene eller suse lavt hen over de travle gader - ikke helt ulig de scener, som man oplever i filmene. Spillet indeholder desuden en række forskellige missioner, der dog alle i bund og grund kan koges ned til, at Spider-man skal finde og besejre en masse forbrydere og til sidst slå en eller anden form for superskurk i en episk kamp. Efterhånden som man klarer missionerne i spillet, låses der op for flere af Spider-man's specielle egenskaber, som man derved langsomt lærer at beherske og bruge til at løse opgaver med. Kontrollen i spillet er god og hurtig, grafikken flot og flydende og hele spillet virker som en helhed fantastisk gennemarbejdet og tydeligvis udviklet af folk, der har en stor respekt for Marvels karakterer og univers. Spillet vil ikke kun henvende sig til fans af Spider-man, men til alle drenge og voksne, der kan lide et godt actionspil, med stor graf af fri bevægelighed. Mit bud er at alle fra 10-11-års alderen kan være med, selvom spillet er på engelsk. PEGI: 12+.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Ole Bisbjerg

Game boy advance. Actionspil. Spider-man 3-filmen fejrer triumfer i biograferne, og et nyt spil er selvfølgelig udgivet til alle platforme. GBA-versionen er nu ikke så ringe endda. Der er tale om et traditionelt actionspil, hvor man kan spille som både den gode Spider-man og som hans sorte alter ego. I modsætning til filmen er den sorte Spider-man heldigvis på de godes side. Der er 16 missioner i alt med ret lav sværhedsgrad. Spillet kan derfor gennemføres på et par timer. Gameplay fokuserer på kampe, men også på at udnytte Spider-mans mange unikke evner - som at svinge sig fra hustage og klatre op ad meget stejle vægge. Modstanderne er nogle af de kendte figurer fra Marvel-universet, som fx Sandman. Den grafiske præsentation er ikke særligt varieret, men fungerer fint. Animationer afvikles glidende og uden problemer. Kontrollen er intuitiv og nem at lære. Spider-man 3 på game boy advance er først og fremmest underholdende og spændende. Uden at være unik. Fans af filmen vil elske udgivelsen og actionfans vil også kunne nyde et par timer i selskab med Spider-man. Anbefales. PEGI: 12+. På baggrund af kampscenerne. Jeg vurderer dog målgruppen til at være børn og unge 8-14 år.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Kristian Agerholm Jensen

Playstation 2. Det splinternye actionspil Spider-man 3 udkommer parallelt med filmen, men holder ikke det samme høje niveau. Spillet udgives af Activision men er udviklet af forskellige firmaer og fx er versionerne til PS2 og pc ret forskellige. I Spillet møder Spider-man nye og gamle fjender, den værste er Venom, en underlig sort substans fra rummet, som besætter helten og næres af hans aggressioner. Som i filmen kan du også kæmpe mod superskurkene Sandman og New Goblin og herudover er der to andre fjender fra Marvel-universet: Morbeius og Shriek. I alt tilbydes der fem historier med en masse ekstraopgaver. Højdepunkterne i spillet er Boss-fightene, hvor man kæmper mod superskurkene, men ind imellem er der mange ens småjobs som at bevæge sig fra A til B, afmontere bomber, redde gidsler og slås mod skurke, som desværre er ret uintelligente. Spider-man kan en mængde smarte bevægelser og der er et omfattende opgraderingssystem, hvor man kan låse op for nye måder at slås på. Venomdragten, som vi også mødte i spillet Ultimate Spider-man, giver Spider-man større styrke men kan også tage magten fra ham. Noget af det sjoveste ved spillet er Spider-mans evne til at svinge sig i fuld fart gennem skoven af højhuse, det er rimelig nemt at styre og bevægelserne ser virkelig fede ud. Filmens skuespillere har lagt stemmer til, men grafikken er ret skuffende, da bymiljøet virker bart og kasseagtig. Det er svært at genkende filmens handling og mange af opgaverne er direkte kedelige, så mange fans vil blive skuffede. Spillet har fået en Pegi rating på 12+ grundet vold og stødende sprog, men reelt er spillet ret harmløst. Grundet sværhedsgrad og kravet til engelsk er den reelle brugergruppe på bibliotekerne børn og unge fra ca. 10 år. Sprog: engelsk.


Jyllands-posten

d. 31. maj 2007

af

af

Kristian West

d. 31. maj 2007