Bøger / skønlitteratur til børn

Spillematitis : drengen der ikke ville lege med sit legetøj


Beskrivelse


Billedbog. Silas er ramt af spillematitis uden at vide det. Han vil kun spille på sine spillekonsoller. Heldigvis får han en bamse i fødselsdagsgave, der kan lære ham at elske alt sit legetøj igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2017

af

af

Louise Urban Andersen

d. 18. maj 2017

Hvad sker der, når man spiller for meget på spilkonsol eller computer? Bogen egner sig til oplæsning for de 6-10-årige.

Alexander på 11 år har skrevet denne bog om drengen Silas, som vi møder om morgenen på hans 10 års fødselsdag. Silas' eneste ønske er et Star Wars spil til sine spilkonsoller. Han får ikke spillet, men i stedet legetøj og ikke mindst en underlig bamse. Der er ikke noget til og fra kort på bamsen, men Silas sætter den på sit værelse og tænker, at den gider han ikke at lege med. Silas bliver uvenner med sin mor og far, og får besked på at gå på værelset uden telefon, ipad og spilkonsoller. Den underlige bamse begynder at tale til Silas og fortæller ham, at han er ramt af spillematitis, og lidt efter lidt går det op for Silas, at bamsen måske har ret. Han tænker over, hvad det gør ved ham at spille for meget, og han begynder at se, at der er mange andre sjove ting at lave.

Bogen stiller skarpt på et af de store problemer i mange børns liv i dag. Der bliver spillet for meget, og der bruges alt for meget tid foran skærme. Alexander har ramt fint ned i kernen af problemet med sin hovedperson, Silas. Sproget er fint, og handlingen vil ramme målgruppen godt. Bogen er oplagt som oplæg til samtale mellem barn og forældre, hvis der bliver spillet meget i hjemmet.

Der findes ikke umiddelbart lignende materialer for målgruppen.