Den tidlige danmarkshistorie i "van Deurs-versionen", dvs. genfortalt som i tv-serien, som undertitlen også fortæller. Derfor er formen også meget mundtlig, ja, ind imellem lidt sludrevorn. Der er tale om go' gammeldaws historiefortælling, hvor der ikke skelnes så nøje mellem det, der tolkes og det, der fast forankret i kildematerialet. Illustrationerne veksler mellem billeder af genstande fra tiden og klassiske illustrationer af Moe og Fröhlich. Biografiske faktaafsnit, slægtstavler og årstalsliste øger bogens nytteværdi. Bogen virker mest af alt som et souveniralbum til tv-serien; for folk, der som jeg kun har set et enkelt afsnit, virker den sært springende. Men som genopfriskning af fjernsynsoplevelsen er den anvendelig for børnebibliotekets ældste lånere og voksne.