Dette andet Spirit-album fra Carlsen if indeholder ligesom det første ni episoder, men denne gang helt i farver. Selvom sort/hvid ikke misklæder tegneserien, tager den sig bedst ud i farver,specielt når farvelægningen er så veludført, som tilfældet er her. - Som andre Spirit-episoder er disse vildt overdreven detektivfiktion præget af barok humor, som i visse situationer udvikler sigtil elegant farcekomik. Eisners trøstesløse storbybeskrivelser spiller for engangs skyld en tilbagetrukket rolle, sat i skyggen af satire over kunstkritik, pædagogers forhold til tegneseriehæfter,amerikansk valgpraksis, læge-, detektiv- og eventyrfiktion. I tilgift leveres et juleeventyr af de mere specielle. Det er underholdning på et højt plan, satire med perspektiver! - Visuelt virkeralbummet stærkt. Medvirkende hertil er de karikerede figurer med rige mimiske udtryksmuligheder og de velredigerede siders vekslende billedperspektiver og -arealer. Farverne må heller ikke glemmesi den forbindelse.Eisners ry som en af tegneseriemediets mestre fornægter sig ikke. - Et tegneseriealbum, som oplagt hører hjemme i voksenbiblioteket og ungdomsafdelingen!.