Bøger / faglitteratur / kogebøger

Spis dig slank - buffet


Beskrivelse


Opskrifter på sunde og slankende buffetretter opdelt efter 5 forskellige temaer: brunchbuffet, påskebuffet, tapasbuffet, vildtbuffet og decemberbuffet. Til alle opskrifter er der afkrydsningsskema i henhold til De Danske Vægtkonsulenters kostprogram.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2011

af

af

Conni Boll Christensen

d. 17. aug. 2011

Inge Kauffeldt og hendes mange kogebøger baseret på grundprincipperne i De Danske Vægtkonsulenters kostprogram har en stor gruppe trofaste lånere. Denne gang står den på buffetmad.

Bogen indeholder 5 forslag til tema buffeter: Brunch, påske, jul, tapas og med vildtretter. Som i de forrige kogebøger er der ved alle opskrifter faktabokse, som kan bruges af dem, der følger Vægtkonsulenternes program. Bagerst i bogen er der kalorieberegninger og et register over de forskellige retter. Da opskrifterne er til 1 person, indeholder bogen flest småretter og "hapsere", som med god gange-teknik kan justeres til antallet af gæster. Retterne indeholder ofte DDV-produkter, som snildt kan erstattes af andet. På venstresiderne er der to opskrifter, den ene ledsaget af et farvefoto på modsatte side. Udover opskrifterne er der små tips til, hvordan en buffet anrettes og bliver en succes.

Forslag til buffetmad findes også i de populære "suveræne-kogebøger" og i lidt ældre titler.

Trods denne lektør hverken har tålmodighed og eller finmotorik nok til at binde fine purløgsstilke om agurkeruller med hellefisk, folde tynde sprødstegte aubergineskiver om fyld med friskost eller på en fiks måde vikle halve lakseskiver om letkogte rosenkål, er hun dog sikker på, at tålmodigere sjæle gerne vil låne bogen, hvis der skal være ét eller flere kalorielette indslag på buffetbordet. Retterne kan selvfølgelig også bruges enkeltvis i andre sammenhænge.