Bøger / faglitteratur / kogebøger

Spis dig sund - mere grønt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2009

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 18. feb. 2009

Kostrådene siger, at vi ikke kan få for meget grønt, og derfor er det godt med nye og indbydende kogebøger med opskrifter på grønne retter.

Inge Kauffeldt har lavet en lang række kogebøger for De Danske Vægtkonsulenter, og sammen med Helle Kleist lavede hun i 2006 bogen Spis dig sund - grønt. I denne nye bog præsenterer de 100 nye opskrifter på sunde og slankende retter til frokost, middag, som salater og som mellemmåltider, retter hvor grønsagerne spiller hovedrollen og kød, fisk og fjerkræ en mindre rolle. Alle ingredienserne kan købes i almindelige supermarkeder, lige bortset fra enkelte produkter fra De Danske Vægtkonsulenter, men de kan sagtens udskiftes med andre lignende. Her er opskrifter med rodfrugter, tomater, auberginer, bønner og ærter, svampe, kål, asparges, og for alle gælder det, at de også kan spises af diabetikere type 2. Opskrifterne er nemme at følge. Bogen slutter med en række citater med vitaminer, bl.a. et af Garfield, som siger at "kalorier smager en hel del bedre end vitaminer", men det synes jeg slet ikke er rigtigt i forhold til de mange meget lækre grønsagsretter, som findes her.

Vi har mange kogebøger med opskrifter med grønsager, men det er også mit indtryk, at vi stadig kan bruge flere, i hvertfald når den er så indbydende som denne.

En rigtig god kogebog med sunde og velsmagende retter, som kan bruges både af folk, som ønsker at tabe sig, men også af folk, som ønsker ønsker ny inspiration til den daglige mad med grønsager.