Bøger / faglitteratur / kogebøger

Spis sundt


Beskrivelse


Opskrifter til alle dagens måltider til hele familien med færre kalorier og flere gode næringsstoffer og vitaminer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. dec. 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 12. dec. 2008

Den charmerende engelske stjerne- og tv-kok Gordon Ramsay (født 1967) udgiver endnu en kogebog, som kan bruges fuldstændigt på linje med forgængerne. Som hans øvrige kogebøger er denne også blevet til i forbindelse med en tv-serie om madlavning, så Spis sundt vil sandsynligvis blive særligt efterspurgt i den periode, hvor udsendelserne ruller hen over tv-skærmene.

Alle Gordon Ramsays kogebøger er bygget op over samme udmærkede og velfungerende læst, og de vil givetvis være inspirerende for køkkenskrivere med appetit på sund og veltillavet mad, hvor der bruges gode råvarer og den nødvendige tilberedningstid. I denne kogebog er temaet sund mad i betydningen af mindre fedt og kalorier uden at give køb på velsmagen, og når der absolut skal bruges smør eller piskefløde, sker det i begrænsede mængder. Der er sunde opskrifter med mange grønsager til alle døgnet måltider, både til hverdag og fest. Som altid er ingredienslisterne befriende korte, og fremgangsmåden er beskrevet lige ud ad landevejen, og et opslag i bogen er lig én side med selve opskriften og én side med et indbydende foto af den færdige ret. En flot og anvendelig kogebog med et grundigt register.

Femte og udmærkede kogebog af Gordon Ramsay. Blot spekulerer jeg på, om han kun lægger navn til udgivelsen, for på titelbladet står "mad af Mark Sargeant" og "tekst af Emily Quah.".

Endnu en flot og indbydende kogebog af tv-kokken Gordon Ramsay, der kan bruges helt på linje med hans foregående fire.