Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Splat på museet


Beskrivelse


Svipstrup Museum har udskrevet en kunstkonkurrence, men de to venner Foxy og Mikkel opdager, at der er snyd med i spillet. De udtænker en dristig plan, som omfatter en babyalarm, en armslynge, en flaske afføringsmiddel og et indbrud. Det kan kun gå galt - og det gør det også...

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2017

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 27. apr. 2017

I 3. del af den sjove og spændende serie "Os i 3.U" bliver de 2 venner Foxy og Mikkel involveret i en sag om snyd i en kunstkonkurrence. Bogen kan selvlæses fra ca. 8 år og læses højt for børn fra 7 år.

Svipstrup Museum har udskrevet en kunstkonkurrence, men Foxy og Mikkel opdager, at der er snyd med i spillet. De udtænker en dristig plan, som bl.a. omfatter et indbrud på museet. Det kan kun gå galt - og det gør det naturligvis også. Forfatter Gunvor Reynberg har også skrevet serien "Pelle & Petra", og illustrator Niels Roland har illustreret talrige børnebøger og tegneserier.

Bogen er både sjov, skør og fuld af action. Sproget er nutidigt, og der er både slang, bandeord og leg med ordene. Teksten er let læst og skrevet med en ret stor skrifttype. Der er masser af sjove tegninger i sort/hvid. På nogle af siderne er der talebobler, korte tegneserier og skøre faktabokse. Kapitlerne er meget korte og indledes alle med en spændende appetitvækker, som fx "Kapitel 1 - som er ret blodigt". Forsiden hvor de 2 venner er brudt ind på museet midt om natten, sælger bogen utrolig godt, og bagsideteksten er spændende. Nogle steder i bogen henvises til de tidligere bind i serien, men bogen kan sagtens læses uafhængigt af de andre.

Bogen er i helt samme stil som de 2 øvrige bind i serien. Humoren minder om serierne med Wimpy Kid og Timmy Taber, mens mysteriedelen minder om serien "LasseMajas detektivbureau".


Weekendavisen

d. 19. maj 2017

af

af

Lisa Gardum Andersen

d. 19. maj 2017