Da miljøaktivisterne "Den blå gorgon" kidnapper en kendt skuespiller for at sætte fokus på forurening, fastfood og skruppelløse forretningsfolk, må Splint og Kvik samarbejde med både CIA og Myg for at løse mysteriet. Til unge og voksne tegneserielæsere generelt og fans af Splint & co. i særdeleshed.
Splint, Kvik og Spip er netop vendt tilbage fra et langt ophold i Palombias sumpe, da en gruppe miljøaktivister kidnapper skuespilleren Coralie Blaukopf, der lægger ansigt til en kendt burgerkædes reklamestunts. Formålet er at få Coralies stenrige kæreste til at betale en enorm løsesum og samtidig gøre opmærksom på forureningen af havene, men gruppen ledet af "Den blå gorgon" får kamp til stregen, da både CIA og den amerikanske flåde går ind i sagen. Da det viser sig at Myg er indblandet i sagen kaster Splint og co. sig også ind i efterforskningen, der også leder dem forbi deres gamle ven Champignac og et mystisk potensmiddel. Er i serien "Et ekstraordinært eventyr med Splint & co.".
Veldrejet og veltegnet eventyr med de kendte ansigter, her dog i en mere detaljeret og voksen udgave. Både rammefortællingen med mange referencer til aktuelle humanistiske og politiske dagsordener, og den sjove meta-agtige stil, hvor Splint og Kvik taler om sig selv, gør sig bedst til et ungt/voksent publikum.
Læs også de andre ekstraordinære eventyr fx Pacific PalaceBorneos lys eller Borneos lysLæs også de andre ekstraordinære eventyr fx Pacific Palace eller .