Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spøgelsesbyen


Beskrivelse


Morganville's sikkerhedssystem skal bygges op igen efter den tragiske nedlukning af Ada. 17-årige Claire og den gale vampyr-videnskabsmand Myrnin knokler for at bygge et nyt system, men noget går helt galt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2015

af

af

Maria Sjøblom

d. 19. okt. 2015

Både mennesker og vampyrer i Morganville rammes af hukommelsestab og aggressive reaktioner. 17-årige Claire skal også i dette 9. bind i serien redde byen fra undergang. For fans af dark fantasy mellem 12 og 16 år.

Den gale vampyr-videnskabsmand Myrnin sørger over tabet af sin store kærlighed Ada, som var indbygget i byens tidligere sikkerhedssystem. Nu skal Claire og Myrnin konstruere et nyt system på vampyrdronningen Amelies ordre. Noget går helt galt, og Claire kæmper for at få Myrnin til at indse, at de må lukke systemet ned. Samtidigt udbryder der magtkamp mellem vampyrerne, Claires far får et hjerteanfald og hendes kæreste Shane bliver opsøgt af sin drikfældige far, som nu er vampyr. Den amerikanske serie er i hjemlandet udkommet i 15 bind og som tv-serie.

Sproget er levende og handlingen tempofyldt. Det virker dog som om at serien kører lidt i ring med hensyn til det problematiske overvågningssystem, som forhindrer alle i at forlade byen. Fans af serien vil dog stadig føle sig godt underholdt.

9. bind i serien er altså ikke helt på niveau med de forrige bind. Alligevel er serien en af de bedre inden for genren dark fantasy og den kan sammenlignes med fx P.C. Casts serie "Nattens hus".