Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spøgelseshuset


Beskrivelse


Thomas skal passe sin lillebror Kim. Men han skal spille playstation med vennerne. Han låser Kim inde. Kim hopper ud ad vinduet. Drengene leder efter Kim i det uhyggelige spøgelseshus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2007

Spøgelseshuset er en spændende letlæsningsbog, den 23. titel i serien Let-gys, gult niveau 2, lix 12. Bogen henvender sig til børn fra 9 år, der elsker et "let" gys. Omslaget viser et gammelt og forladt hus. Et uhyggeligt afhugget hoved stirrer angst ud på læseren. Illustrationen er farvelagt i mørke nuancer. Resten af bogens illustrationer er dunkle sort/hvide kul- eller blyanttegninger, der signalerer uhygge. Små vignetter af en galge er placeret på opslagenes højre side. Bogen er inddelt i 7 kapitler, og teksten er sat med en ret stor typografi med pæn luft mellem linierne. Thomas skal efter skole passe sin lillebror Kim. Det gider han ikke. Han har også lovet at spille playstation med vennerne. Han låser Kim inde på værelset. Kim vil jo være med i legen, og det irriterer Thomas, som er flov over lillebroren. Kim hopper ud ad vinduet og render væk. Måske op til det uhyggelige spøgelseshus, en forladt ruin. Drengene må derop. På deres tur sker flere uhyggelige ting. De finder flere spøgelser. Et af dem er en hængt mand, som drengene senere opdager er en tyv. Politiet ankommer, og drengene bliver rost for deres indsats. En mærkelig sms bipper imidlertid ind på Uffes mobil. Den kommer fra Thomas' glemte mobil, der stadig ligger oppe i spøgelseshuset. Benni Bødker har skrevet en veldrejet spændende historie, der vil give målgruppen det forventede gys.