Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spøgelsets gåde


Beskrivelse


Tip og Top er på ferie på et engelsk gods. Her støder de på et spøgelse, som viser sig at være en tidligere greves genfærd.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2000

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 29. nov. 2000

Mystik og spænding er de to vigtigste indgredienser i denne seriebog. Tvillingerne Tip og Top på ca. 12 år er hovedpersoner. Alle andre optræder kun i periferien. De er ekstremt modige og hjælpsomme, hvilket giver associationer tilbage til gamle drengebøger som Kim og Jan-bøgerne. Det er helt utroligt, hvad de to børn kommer ud for. I første bog løste de gåder i pyramiderne, og i anden bog mødte de en Ufo. Denne tredje bog fortæller om deres ferie på et engelsk slot. Her opdager de et spøgelse, som viser sig at være en tidligere greves genfærd. Først da tvillingerne løser spøgelsets gåde, får den gamle greve fred. Selvom tvillingernes høflige og heltemodige måde at optræde på virker lidt gammeldags, er bogens sprog meget moderne og indeholder bl.a. nutidige slangudtryk. Teksten er sat med meget læsevenlige typer, og bogen vil kunne læses af børn fra ca. 10 år. Også børn, der ikke læser særlig mange bøger, vil blive indfanget, idet spændingen begynder allerede på første side og udbygges med nye effekter i hvert kapitel. Forsiden passer fint til indholdet - her er tvillingerne i selskab med såvel et genfærd som et lysende kranie. Det er ikke en betingelse for forståelsen, at kende de to første bind.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2000

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 29. nov. 2000

Spøgelsets gåde er tredje bog i serien om de to søskende Tip og Top. De foregående titler Pyramidens gåde og Ufoens gåde behøver man ikke at have læst forinden. Tip og Top er på sommerferie hos moster, der bor på et engelsk gods. Børnene kommer ud for lidt af et mysterium. Der optræder et spøgelse, et lysende krystalkranium, en labyrint, koder på malerierne i hallen og flere spændende ting, som børnene til glæde for mosteren får opklaret. Bogen kan elever fra 4.-6. kl. læse som fritidslæsning. Omslaget viser de to børn, spøgelset og det lysende kranium på mosters gods. Der er tale om en hurtig læst - hurtig glemt bog. Forfatteren opfordrer læserne til at henvende sig til hende, hvis de har en god idé til den næste bog.


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 1 (2001)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 54, nr. 1 (2001)



Informationer og udgaver