Titlen kan måske give associationer i retning af en lidt spøgefuld læserbrevkasse, men der er intet spøgefuldt over bogen, som er et dybt tragisk dokument over menneskelig ulykke, angst og fornedrelse. Det er en dagbog der foregives skrevet af en 15-årig amerikansk pige fra den bedre middelklasse. Medrivende og følsomt beskriver hun sig selv, sin familie, sine venner og sin tilværelse, der kunne have været så god, om hun ikke uden egen skyld var blevet trukket ind i narkotikaens forbandelse. Fra det øjeblik, hun oplever sit første trip, er bogen kras læsning. Vagabondering, prostitution, udnyttelse, statshospital - hun oplever det hele. Gang på gang hjælpes hun af sine forældre, og rystende er det at læse om hendes desperate kamp for at holde sig fri af sumpen, der ikke vil slippe det bytte, den én gang har fået. Det er en urovækkende bog, der må mane til eftertanke men midt i al sin hæslighed er det en smuk bog. Selv om den som dagbog næppe er autentisk (forord: ..autentiskberetning bygget over en 15-årig stofmisbrugers dagbog) virker den ægte. Man tror på den pige og man føler med hende. Den sproglige udvikling gennem de ca. to år dagbogen dækker kan bringe Blichers »Landsbydegn« i erindring. Det er en bog ungdommen fra en 13-14 år vil læse og forstå og det er en bog dansklæreren med succes vil kunne anvende i de ældste klasser.