I strømmen af quizbøger af forskellig karakter foreligger her en samling, der er nem at gå til. Den indeholder 400 spørgsmål grupperet i femten emner. Til hvert spørgsmål er der tre svarmuligheder, men kun ét rigtigt svar, der er placeret bag i bogen. I emnekredsen findes bl.a. eventyr, børnesange, sport og spil, film og tegneserier, byer og lande, Danmark, dyr og børnebøger. Det er en meget anvendelig quizbog, der indeholder emner, mange børn ved noget om. Teksten, der kan selvlæses fra 3.-4. kl., ledsages af en række s/h tegninger med humoristisk islæt. Samlingen kan udmærket supplere skolebibliotekernes ret omfattende bestand af quizbøger, da emnet er meget populært. Den kan dels anvendes til quizgætning på tomandshånd og dels indgå i elevtilrettelagte aktiviteter fra 2.-3. Klassetrin.